Hent materiale som word-fil her

TIL LÆREREN

Introduktion til udstillingen

Om materialet

Tematisk arbejde med udstillingen

VÆRKBEHANDLINGER

Waterfall

Frost activity

Multiple grotto

We only meet when we move

UDSTILLINGENS ØVRIGE VÆRKER

KOLOFON

TIL LÆREREN

INTRODUKTION TIL OLAFUR ELIASSON OG UDSTILLINGEN MINDING THE WORLD

ARoS Aarhus Kunstmuseums store efterårssatsning 2004 er en stor soloudstilling med den verdensberømte dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson. Det er første gang, at en så stor udstilling vises med kunstneren i Danmark, selvom Olafur Eliasson har høstet stor anerkendelse verden over for sine installationer af en helt unik kunstnerisk kvalitet. I 2003 repræsenterede han Danmark på Venedig Biennalen.

Udstillingen Minding the world inddrager flere af hans store installationer af lys, vand, glas og krystallinske strukturer, ligesom Olafur Eliasson har skabt helt nye værker specielt til denne udstilling. Udstillingen fokuserer på Olafur Eliassons store, spektakulære installationer, der inddrager og omringer publikum.

Som kunstner formår Olafur Eliasson at give mennesker oplevelser, som gør en fundamental forskel. Hans arbejde tager sit udspring i den menneskelige perception – altså i vores måde at orientere os i verden på – og er baseret på en dyb interesse for arkitektur, videnskab og naturfænomener. I sine elementært smukke og spektakulære installationer formår han at skabe en tæt forbindelse mellem ting og deres omgivelser – og dermed mellem beskueren og omverdenen. I stedet for at betragte perceptionen som noget universelt undersøger Olafur Eliasson snarere, hvordan sansningen er formet af sin tid og af de sociale, ideologiske og tekniske forhold, der gør sig gældende på det pågældende tidspunkt. I mødet med Olafur Eliassons værker mærker man en skærpet opmærksomhed mod sin egen tilstedeværelse, idet man ikke blot ser og sanser, men ser sig selv se og sanser sig selv sanse. En så kompliceret og på samme tid enkel kunstoplevelse lægger værkerne op til.

I forhold til Olafur Eliassons værker er beskuerens oplevelser derfor det primære. Værkerne besidder ingen betydningskerne, en essens, som beskueren skal finde frem til. Værkernes betydninger opstår nemlig i mødet med den enkelte beskuer og på den måde er der altså lige så mange (ligeværdige) fortolkninger som der er beskuere.

Udstillingens titel - Minding the world - understreger den pointe at man gennem oplevelsen af udstillingens værker får skærpet sit sanseapparat i forhold til hvordan man analyserer verdens fænomener samt sin bevidsthed om, hvordan man agerer og oplever i verden.

Olafur Eliasson (f. 1967) er af islandsk herkomst men er født og opvokset i Danmark. Han er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København med afgang i 1995. I en årrække har Olafur Eliasson boet og arbejdet i Berlin, hvorfra han har skabt værker til udstillinger over hele verden.

Følgende 13 værker er med på udstillingen: Frost activity (2004), Yellow corridor (1997), Camera obscura (1999), Untitled (1998), Triple ripple (2004), Red green kaleidoscope (2004), Multiple grotto (2004), Soil quasi bricks (2003), Beauty (1993), We only meet when we move (2004), Waterfall (2004),The glass house (2003), The cubic stuctural evolution project (2004) Til udstillingen er udgivet et katalog med tekster om kunstneren af danske og udenlandske forfattere.

OM MATERIALET

NIVEAU: Materialet er rettet mod lærere og pædagoger fra folkeskolens 0. klasse til og med gymnasialt niveau.

FAG: Det er oplagt at benytte udstillingens værker både i de enkelte fag og til tværfagligt samarbejde. Materialet kan benyttes både i traditionelt humanistiske fag som billedkunst, design, dansk og filosofi, men også i naturvidenskabelige fag som natur/teknik, fysik, biologi og matematik.

TEMATISKE INDGANGSVINKLER: Installationskunst, oplevelse af rum, menneskets sanseapparat, naturforestillinger, synets mekanismer og processer, farvelære.

MATERIALETS OPBYGNING: Materialet er tænkt som et idekatalog til arbejdet med udstillingens værker. Vi anbefaler, at underviseren benytter materialet som en inspiration til besøget på museet og en eventuel viderebearbejdning af relevante temaer efter besøget. Vi har udvalgt fire af udstillingens værker, der hver især bliver behandlet gennem tekst og opgavedel. Heri inddrages også andre af udstillingens værker, der efter den grundige værkbehandling kort beskrives. Vi anbefaler, at læreren inden besøget på museet har orienteret sig i materialet og læst introduktionen til Olafur Eliasson samt beskrivelsen af de enkelte værker.

Endelig er det en god idé for læreren på forhånd at have udvalgt, hvilke af de mange forskelligartede opgaver og diskussionsoplæg, der skal behandles under besøget på ARoS.

Opgaverne er inddelt i to opgavetyper:

a. Forskelligartede opgaver eller diskussionsoplæg, der kan behandles under et besøg på ARoS

b. Efter besøget - praktiske eller perspektiverende opgave, hvor man får ideer til viderebearbejdning af de indtryk, man har fået på udstillingen.

I nogle af opgaverne på ARoS indgår nogle opmålinger. Eleverne bør medbringe et målebånd og en vinkelmåler samt papir og blyant til de skitser, der skal tegnes. Som en god hjælp til forberedelsen af den matematiske del af opgaverne kan afsnittet Kunst og design gennem tiderne i Matematik til tiden, forlaget MATEMATIK, 2000, være et godt arbejdsredskab.

Materialets opgavedel er endvidere inddelt i forhold til to forskellige målgrupper, TRIN 1(beregnet på 0. – 6.kl) og TRIN 2 (beregnet på 7.kl – gymnasialt niveau). Opdelingen er kun vejledende og derfor er det selvfølgeligt muligt for den enkelte underviser at hente inspiration på begge trin.

God fornøjelse!

TEMATISK ARBEJDE MED UDSTILLINGENS VÆRKER

Ud over det arbejde med de enkelte værker, materialet lægger op til, er det muligt at arbejde med enkelte temaer på tværs af alle udstillingens værker. Der er mulighed for utallige tematiske indgangsvinkler:

INSTALLATIONSKUNST

Udstillingen Minding the world kan bruges som et afsæt for en grundig undersøgelse af hvordan installationskunsten har medført en ændring fra den passive beskuerposition til en beskuer der med sin tilstedeværelse er en aktiv del af værket. MINDING THE WORLD Udstillingens titel maner til agtpågivenhed - vi skal blive bevidste om hvordan vi erkender verden! Udstillingen kan danne udgangspunkt for en øget selvreflektion blandt eleverne omkring hvordan deres oplevelse af verden er baseret på tidligere erfaringer og kulturelt definerede vaner. Ved at stille et så enkelt spørgsmål som hvordan en gæst fra en anden del af verden end den vestlige kulturkreds ville opleve udstillingen kan sætte mange tanker i gang hos eleverne.

MUSEET SOM RAMME

Olafur Eliasson har drastisk ændret det oprindelige udstillingsgalleri og skabt en helt ny arkitektonisk opbygning. Han har arbejdet bevidst med beskuerens individuelle valg af rute undervejs, således at museumsgæsten i modsætning til traditionelle udstillingsrum ikke bliver ført gennem salen, men hele tiden selv må træffe valg. Ved at sammenligne særudstillingsgalleriets opbygning med opbygningen af de tre øvrige udstillingsgallerier får eleverne en bevidsthed om, hvordan man må træffe valg for at navigere i en moderne verden, hvor der ingen fastlagt rute er...

NATURFORESTILLINGER

I udstillingen præsenteres eleverne for forskellige naturfænomener, der sætter kulturelt skabte naturforestillinger i spil. På den måde problematiseres den gængse forestilling om at der findes en uberørt, tidløs, skøn, vild, ’naturlige’ natur og sætter fokus på, at disse forestillinger netop er skabt af kultur. Ved fx. at sammenligne ideen om den romantiske, skønne regnbue med den faktiske, prosaiske, 'grimme' installation i museets udstillingsgalleri vækkes elevernes opmærksomhed omkring natur som kultur.

NATURVIDENSKAB OG KUNST

Olafur Eliassons enkle konstruktioner afmystificerer og forklarer på mange måder de fænomener, der umiddelbart virker mirakuløse. Udstillingens værker kan i en undervisningssammmenhæng bruges som afsæt for yderligere undersøgelser af fænomener som synsmekanismer, lysets brydning, farvelære, spejlinger, camera obscura osv.

VÆRKBEHANDLINGER

WATERFALL

Waterfall består af et stålstillads, hvorfra rindende vand danner et kunstigt vandfald. Vandfaldet synes som en klippeformation at springe ud fra foyerens endevæg, og som beskuere fortaber vi os hurtigt i det strømmende, buldrende vand. Men samtidig er der noget, der skurrer: vandfaldet er ikke et stykke natur, men et stykke kultur, en sindrig konstruktion, der vender op og ned på vores forestilling om naturens egen lovmæssighed: Slangerne, pumperne og stålstilladset er fuldt synlige og afslører hurtigt, hvordan vandfaldet er konstrueret.

Vandfaldet er traditionelt et af vor kulturs ‘billedlige klicheer’ - et billede på de sublime naturkræfter. Forestillingen om den utæmmede naturs voldsomme rasen finder sit ypperste visuelle udtryk i vandstrømmens bevægelse, som vandringsmanden kan lade sig opsluge af i et sublimt øjeblik. Men netop fordi vandfaldet efterhånden er blevet forvandlet til et symbol på naturoplevelsens ægthed, har det mistet sin betydning - naturen er blevet reduceret til et billede, et symbol.

I Waterfall blotlægges virkelighedens umiddelbart ’naturlige’ processer og vores tilsyneladende neutrale omgang med verden som en kulturel konstruktion, der er formet af tiden, stedet, erindringen og vanen. Vi er i høj grad medspillere i værket. Vi bibringer hver især værket betydning. Alle de erindringer, vandfaldet vækker hos os – lige fra billeder af den romantiske maler I.C. Dahl til reklamer fra fjerne turistmål – giver værket dets symbolske fremtrædelse, mens vores helt konkrete oplevelse af værket som en stålkonstruktion, skabt af menneskelig teknik, er den virkelige fremtrædelse. Begge lag erfares i mødet med værket. Simultant og forunderligt enkelt. Det symbolske og det virkelige krydser klinger. Dét, der burde være en overvældende naturoplevelse, er blot en maskine. Og vores oplevelse pendulerer vedvarende mellem disse to erfaringsformer.

ARBEJDSOPGAVER TIL WATERFALL:

TRIN 1:

PÅ ARoS:

- Begynd oplevelsen af Waterfall med at lytte lige inden for indgangen til museet ved Musikhuset. Hvilke billeder danner lyden i jeres fantasi. Hvad forventer I at komme til at se?

- Gå derefter ned på niveau 1 og find værket. Beskriv hvad I ser. Hvordan er vandfaldet lavet? Tegn evt. en skitse over vandfaldets opbygning.

- Har I nogensinde set et ’rigtigt’ vandfald ude i naturen? Prøv at sætte ord på jeres oplevelse af dette vandfald (hvordan så det ud, hvor højt var det, hvordan lød det, hvordan føltes luften osv.?)

- Er oplevelsen af et ægte vandfald anderledes end den oplevelse man får, når man ser Waterfall? Hvordan og hvorfor?

- Hvorfor tror I, at Olafur Eliasson har valgt at vise al teknikkenfrem (slanger, stålstillads osv.), så det bliver tydeligt, hvordan vandfaldet er lavet?

- Hvorfor tror I, at Olafur Eliasson har lavet et vandfald i ARoS’ foyer?

- Olafur Eliasson har tidligere skabt installationer med kunstige skabte naturfænomener på kunstmuseer rundt omkring i verden, som f.eks. et kunstigt tågehav, en kunstig tornado, en kunstig sol osv. På udstillingen er der en kunstig regnbue (Beauty). Snak om hvorfor han ikke maler et billede af disse naturfænomener i stedet for at konstruere dem rigtigt. Hvad er forskellen?

EFTER BESØGET:

- Arbejd med billeder af vandfald. Sammenlign forskellige billeder i kunstbøger og/ eller turistbrochurer (brug evt. Googles billeddatabase og søg på vandfald). Hvordan er stemningen i billederne? Har de noget til fælles?

- Diskuter hvad det fascinerende er ved vandfald – hvorfor tager man f.eks. ud for at se et vandfald hvis man er på ferie? Kan man bruge vandfald til noget – ud over at sejle ned af, hvis man er meget modig? Kan man f.eks. udnytte den voldsomme kraft i vandet? Til hvad og hvordan?

- Lav et praktisk forsøg, hvor I gruppevis laver jeres egne vandfald hjemme i klassen i foldet papir eller plastikrør. Hæld vand gennem vandfaldet og undersøg, hvad der sker med vandstrålen, når man øger størrelsen af vandets fald fra et niveau til et andet – og når man hælder mere eller mindre vand igennem systemet.

TRIN 2:

PÅ ARoS:

- Analysér værket og sæt ord på jeres oplevelse af vandfaldet.

- Diskuter hvilke associationer og symbolske betydninger man kan tillægge et vandfald. Overvej hvor og hvornår disse betydninger er opstået.

- Hvilken effekt har det på oplevelsen, at hele den tekniske konstruktion er synlig, og at vandfaldet dermed afsløres som en menneskeskabt konstruktion?

- Diskuter hvad formålet kan være med at skabe et vandfald inde i et kunstmuseum? Hvordan er vandfald tidligere blevet vist i kunsthistorien?

- Diskuter i forlængelse af diskussionen af vandfaldet som et kulturelt fænomen om Olafur Eliassons vandfald er natur eller kultur? Argumenter for hhv. det ene og det andet.

- I andre af udstillingens værker diskuterer Olafur Eliasson ligeledes forholdet mellem natur og kultur. Undersøg bl.a. værkerne Beauty, Untitled og Quasi Soil Bricks og vurdér, hvordan dette forhold tematiseres.

EFTER BESØGET:

- Undersøg hvilke symbolske betydninger man har tillagt vandfaldet i kunsten tilbage fra naturromantikken i begyndelsen af 1800tallet.

- Undersøg vandfaldet som metafor i litteratur, lyrik og sangtekster – diskuter hvilke kvaliteter ved et vandfald, man trækker på i sådanne sammenhænge. Hvad er fælles for disse? Overvej om nogle af de udsagn, I finder om vandfald, er de samme som dem, I selv kom med, da I skulle sætte ord på jeres oplevelse af vandfaldet på udstillingen? Ligner vores associationer omkring vandfald hinanden? I så fald, hvorfor?

- Diskuter hvordan Waterfall kommenterer vandfald - dvs. naturens - karakter af kulturelt symbol. Olafur Eliasson siger om sit forhold til naturen:

Naturen har som sådan ingen ‘virkelig’ essens – ingen sandfærdige hemmeligheder, der kan afsløres. Jeg er ikke kommet tættere på noget essentielt. Jeg er kun kommet tættere på mig selv – og er naturen ikke alligevel blot en kulturel tilstand? Det, som jeg har lært bedre at kende, er mit eget forhold til den såkaldte natur (det vil sige min evne til at orientere mig i dette særlige rum), min evne til at se og sanse og bevæge mig gennem landskaberne omkring mig. (Olafur Eliasson: "Seeing yourself sensing", I: Olafur Eliasson, Phaidon 2002) Overvej, hvordan dette udsagn bidrager i forhold til Waterfall og de andre værker på udstillingen.

- Hvad mener Eliasson, når han siger, at man overfor den såkaldte natur som f.eks. vandfald, kan lære sine egne sanser bedre at kende?

- Hvad er det i Waterfall, som gør, at man her pludseligt flytter fokus over på sin egen tilstedeværelse?

FROST ACTIVITY

I et lille mørkt rum til venstre for Waterfall dannes et billede af værket Frost activity på en projektionsskærm. Billedet dannes, idet lyset fra rummet trænger gennem en linse i væggen og rammer skærmen. Dette rum fungerer som et camera obscura. Camera obscuraet er oprindeligt en slags forløber for kameraet, bestående af en lystæt kasse, hvor en linse bringer lysstråler ind som et omvendt ‘billede’. Selvom det ikke umiddelbart er til at se det, vender billedet af Frost activity faktisk også på hovedet. Når man træder ind i særudstillingsrummet forstår man, hvorfor det var svært at se, hvad der var op og ned i camera obscuraets billede. Det store, udstrakte værk Frost activity består nemlig i al sin enkelhed af et synsbedragende spejlloft, der fordobler rummet. Endvidere er rummet forsynet med et flisegulv, der med perspektiviske tricks forstyrrer vores orienteringssans.

Det flerfarvede gulv er lagt i et mønster af forskellige islandske stenarter ud fra tre fliseformer: en hexagon (sekskant) i en lys vulkansk stenart (liberit) og to typer af quadrilaterals (forskudte firkanter), en i en grå sten og en anden, der er gentaget to gange i nuancer af mørkere basalt. Flisernes former er baseret på den krystallinske form, som søjlebasalt optræder i. Søjlebasalt forekommer bl.a. i Island og er en særlig slags lavaklipper, der er sammensat af høje, slanke fire- til sekskantede søjler. De er opstået i naturen som krystallinsk former, der skabes når den varme lava er stødt sammen med is. Formerne, der med dens regulære natur synes matematisk defineret og menneskeskabte, er altså fremkommet af naturens egen logik. Stenene er udlagt i et rytmisk repeterende mønster, men hvor alle linjer i et normalt flisegulv perspektivisk løber sammen mod et forsvindingspunkt, er der her en mangfoldighed af mulige synslinjer, der skaber en perspektivisk forvrængning af rummet. Rummet forskyder sig, bølger op og ned, vælter til siden eller fremstår som en flad trappe.

Når man går gennem rummet, indbyder flisernes rytmiske mønster til, at man bevæger sig i en taktfast rytme fremad. Men samtidig med at man bevæger sig fremad, bøjer man uvægerligt nakken bagover for at se sig selv i spejlloftet. Mens flisernes mønster således indbyder til, at man bevæger sig fremad, bliver denne bevægelse modsvaret af en bevægelse opad, mod spejlloftet. På den måde mærker man en skærpet opmærksomhed mod sin egen kropslige tilstedeværelse og bevægelsesmønster i en rumlig sammenhæng.

De drastiske ændringer i særudstillingsgalleriet, Olafur Eliasson har lavet – flisegulvet og spejlloftet – er med til at ændre vores opfattelse af rummet. Man opdager pludseligt hvilken mirakuløs effekt et spejlloft har på ens oplevelse af rummets dimensioner: det er nu himmelstræbende højt! Ved at lade elementer som f.eks. den store betonsøjle stå urørt, opfordrer Eliasson os til at undersøge omgivelserne: rummets dimensioner og opbygning, og hvordan disse ændres ved hjælp af gulvets perspektiviske tricks og spejlrefleksionerne i loftet.

ARBEJDSOPGAVER TIL FROST ACTIVITY:

TRIN 1:

PÅ ARoS:

- Se først værket udefra gennem Camera obscuraet – kan I se, hvad der er spejling, og hvad der er virkeligt? Gå derefter ind i værket Frost activity. Analysér hvad der sker i dette rum? Hvordan adskiller det sig fra almindelige rum? Hvor højt er rummet f.eks.?

- Sæt ord på hvordan det føles at bevæge sig i rummet – hvad sker der, når man kan se sig selv gå rundt oppe i loftet med hovedet ned ad?

- Læg jer ned på gulvet og se op i spejlloftet. Se på de andre museumsgæster i spejlloftet. Hvordan opfører de sig, når de går rundt i rummet? Agerer de på samme måde, som I selv gjorde, da I gik rundt?

- Forestil jer, at dette rum fandtes et andet sted end på et kunstmuseum. Hvad ville rummet kunne bruges til? Hvorfor får I disse associationer?

- Forsøg at få et overblik over værket. Ved at skridte rummet af, kan I tegne en skitse, der viser det område, som flisegulvet dækker. Husk også at tegne søjlerne ind.

- Hvor højt mon der er fra gulvet op til spejlene? Arbejd med dybde i rummet. Udvælg tre elever fra klassen. De skal være cirka lige høje. En skal stille sig ved bagerst i rummet, en anden i midten af rummet og en forrest. Hvis du står helt i begyndelsen af rummet, ser det ud, som om de tre ikke længere er lige høje. Hvor mange gange mindre virker man, når man står helt i bunden af rummet i forhold til længere fremme i rummet?

- Lav en skitse af gulvets grundmønster. Det består af fire fliser: en lys sekskantet, et gråt parallelogram og to kongruente mørke parallelogrammer. Tag mål af alle sider og vinkler i disse fliser og skriv målene ind på skitsen.

- Undersøg hvordan det krystallinske søjlebasaltmønster i gulvet bliver brugt tredimensionelt i Soil quasi bricks?

EFTER BESØGET:

- På baggrund af jeres skitse af grundmønstret kan I klippe nogle papbrikker i et passende målestokforhold. Vælg farverne omhyggeligt. Lim brikkerne op på et stort stykke pap, så I får jeres eget billede af kunstnerens gulv.

- De fire fliser i grundmønstret danner tilsammen en storflise med 7 sider. Klip nogle storfliser og se, at de passer ind i hinanden, så de danner en ubrudt flade. Ved at dreje og spejle storfliser kan man danne forskellige gulvmønstre.

- Hvad er det, der gør, at man kan skabe rumlig fornemmelse i et geometrisk mønster, som f.eks. i et flisegulv – farverne, formerne – eller begge dele?

- Undersøg i hvilke sammenhænge og hvordan spejle bliver brugt i jeres hverdag. Hvad er det smarte ved spejle? Forsøg selv at skabe et camera obscura. Gå ind i et meget mørkt rum på en solskinsdag. Lav et lille hul i et mørklægningsgardin og se på den modsatte væg (samme effekt kan fås gennem et nøglehul i et mørkt rum med et meget lyst rum udenfor…) Hvad ser I? Undersøg hvorfor billedet vender på hovedet.

TRIN 2:

På ARoS:

- Se værket Frost activity gengivet som billede i værket Camera obscura. Hvilken oplevelse får I af værket som et todimensionalt, fladt, billede? Sammenlign denne oplevelse med den oplevelse I får, når I går ind i særudstillingsgalleriet.

- Beskriv spejlloftets effekt på oplevelsen af rummet. På hvilken måde har loftet indflydelse på jeres adfærd i rummet. Hvilken forskel ville det gøre, hvis spejlet kun dækkede en mindre del af rummet?

- Diskuter om det sociale fællesskab i rummet ændres pga. spejlloftet - bliver man f.eks. mere opmærksom på de andre gæster, eller er man mest opslugt af sin egen færden?

- Hvordan oplever I det geometriske mønster i flisegulvet? Minder det om gulve, I har set andre steder?

- Gulvets grundmønster er sammensat af fire fliser. Tag nøjagtig mål af disse fliser (sidelængder og vinkler) og skriv målene ind på en skitse.

- Indenfor videnskaben geologi refererer begrebet ’frost activity’ til den måde frosten sprænger sten, ændrer omgivelser og i det hele taget har en stor effekt på naturen som en helhed. Hvilken sammenhæng kan I se mellem det geologiske begreb og værket Frost activity? Inddrag også oplysningerne om gulvets materialer i jeres overvejelser.

- Undersøg hvordan det krystallinske søjlebasaltmønster i gulvet bliver brugt tredimensionelt i Soil quasi bricks.

EFTER BESØGET:

- Skriv hver især en kort fortælling, hvor handlingen er henlagt til rummet i Frost activity. Sammenlign herefter fortællingerne og undersøg, om der er nogle fællestræk i jeres historier: handlingen, stemningen, den tidslige ramme osv. Kan man snakke om, at rum kan fremkalde specielle associationer? Hvorfor?

- Har man tidligere i historien brugt spejle i indretningen af rum. Hvor, hvordan og hvorfor?

- Undersøg spejlet som metafor i litteraturen – hvilke fortællinger og myter kender I, hvor der indgår spejle? Hvad symboliserer spejlet i disse fortællinger? Hvilke metaforiske eller symbolske betydninger kan spejlet i Frost activity tillægges?

- Undersøg spejlets funktion i forhold til forestillingen om ens egen krop i psykologien. Undersøg f.eks. den franske filosof Jacques Lacans begreb ’spejlstadiet’. (Carsten Thau skriver kort om dette i hans artikel ’Strukturen indefra og ud – identitet, krop og krystal i Eliassons åbne labyrint’ i kataloget til udstillingen s. 67). Overvej hvordan man kan bruge dette i en tolkning af Frost activity.

- De fire fliser i grundmønstret danner tilsammen en storflise. Et antal storfliser danner en ubrudt flade, en tessellation. Lav en tegning, der viser den grundfigur (et parallelogram), som ved geometriske flytninger er blevet ændret til Eliassons grundmønster.

- Overvej hvordan man skaber rumlig illusion i et geometrisk mønster som f.eks. et flisegulv? Skab selv et sådant rumligt mønster vha. et begrænset antal farver og geometriske former.

- I bøger om perspektivtegning kan man finde en vejledning til, hvordan man skaber en perspektivisk tegning af et skaktegnet gulv. Prøv det. Forsøg derefter at lave en perspektivisk tegning af gulvet i Frost activity. Beskriv de problemer, der opstår under arbejdet.

- Find arbejder af den hollandske kunstner M.C. Escher på Internettet. Hvad er kendetegnende for Eschers brug af perspektiv og geometri, og på hvilke punkter kan hans tegninger sammenlignes med gulvet i Frost activity?

- Lav selv et billede med et camera obscura: Tag en skotøjsæske og bor et lille hul med en nål midt i æskens låg. Gå derefter ind i et mørkekammer og sæt et stykke fotopapir fast i bunden af æsken lige ud for hullet i låget. Sæt en finger for hullet og gå ud og finder et motiv. Når motivet er fundet, stiller man kameraet så hullet peger mod motivet, slipper det og lader lyset trænge ind til fotopapiret. Det tager et par minutter for lyset at aftegne et negativ på fotopapiret, der til sidst fremkaldes i et mørkekammer.

MULTIPLE GROTTO

Multiple grotto er en fem meter høj og fem meter bred ’grotte’ i blankpoleret stål. Grotten består af adskillelige kræmmerhusformede kalejdoskoper, som man kan se igennem udefra og indefra.

Udefra betragtet ligner værket et ’fremtidspindsvin’, hvor de kræmmerhusformede kalejdoskoper stritter til alle sider som pigge. De strittende åbninger indbyder beskuerne til udefra at kaste et blik mod værkets indre rum. Det indre rum fremstår som en gnistrende og strålende technoversion af en drypstenshule, hvor lyset udefra kastes rundt i en stor kalejdoskopisk centrifuge og blandes med spejlinger af publikum. Hvis der ingen mennesker er i grotten, kan man udefra møde sit eget blik, eller måske møde blikket fra en af de andre personer, der kigger ind. De kræmmerhusformede kalejdoskoper bliver et billede på den synskegle, der udgår fra beskuerens øje. Blikket mod det indre rum er isoleret og placeret i perspektivets udspring, da kun ét menneske ad gangen kan sætte sit øje mod hver af de enkelte kalejdoskopers åbning.

Indefra derimod, mister beskueren hurtigt orienteringen. I et virvar af lysende åbninger trænger ansigter og øjne udefra sig på. Via stålets spejleffekt bliver disse mangedoblet og kastet rundt i det strålende rum, mens beskuerens blik mødes af sit eget og de øvrige besøgendes spejlbilleder i uventede og forvrængede formationer. Den rumlige orientering bliver sat ud af kraft på grund af disse spejlinger, der lader spejlbilledet af hele ens krop gå i opløsning i mange små partikler.

ARBEJDSOPGAVER TIL MULTIPLE GROTTO:

TRIN 1:

PÅ ARoS:

- Beskriv grotten udefra: - dens materiale, størrelse, form, placering osv. Hvad kommer I til at tænke på, når I ser den?

- Del klassen op i to grupper. Den ene gruppe ser ind i grottens spejlende indre gennem kalejdoskoperne udefra, mens den anden gruppe går ind i grotten og undersøger, hvad det egentligt er, der sker med alle spejlingerne. Efter et stykke tid mødes I udenfor og fremlægger for den anden gruppe, hvad det er, I har oplevet. Derefter bytter I rundt.

- Prøv denne gang at lege med antallet af personer, som er inde i grotten. Tal bagefter om, hvordan oplevelsen ændrer sig alt efter antallet af personer - både for dem der ser ind, og dem som er inde i grotten?

- Snak om hvad der er karakteristisk for en grotte. Er der andre værker i udstillingen der har en typisk grotte stemning? Hvilke og hvordan?

- Sammenlign grottens kalejdoskoper med værket Red green kaleidoscope. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem værkerne?

Sammenlign måden hvorpå grottens kalejdoskopers danner billeder med camera obscuraets måde.

EFTER BESØGET:

- Lav jeres eget kalejdoskop: Få skåret tre stykker spejl ud på 4 x 20 cm. Sæt derefter spejlene sammen til et trekantet rør, men lad den ene side være åben, så vinklen kan indstilles. Tegn et kryds på et stykke papir og sæt det trekantede rør ned over det, så den ene spejlkant følger den ene linje i krydset. Hvis I kigger ind i røret, vil I nu se en stjerne – ved at ændre på vinklen mellem spejlene vil stjernen have flere/færre spidser. Hvorfor det?

- Tape det trekantede rør sammen og klister et stykke papir med et hul i på den ene ende af røret. Kig gennem hullet på ting i jeres omgivelser: rummet I er i, jer selv, billeder i bøger osv. Beskriv det billede, I ser, for de andre i klassen.

- Prøv dernæst at vende røret om, så hullet er for den anden ende af røret, og beskriv hvordan billedet ændrer sig.

TRIN 2:

PÅ ARoS:

- Hvordan oplever I grotten udefra? Og indefra? Hvilken forskel er der på det billede, man får, når man ser ind i grotten, i forhold til det billede man får, når man er inde i den?

- Analyser den oplevelse I har af at se jeres egen krop i splintrende spejlinger inde i grotten – hvordan føles det, og kan denne følelse sammenlignes med noget I tidligere har oplevet?

- Sammenlign brugen af spejlet i værket Frost Activity med brugen af spejle i Multiple grotto. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem brugen af spejle her?

- I grotten synliggøres den normalt ubevidste synsudveksling: nemlig dét både at se andre og blive set af andre. Analyser hvordan disse synsmekanismer fungerer i grotten.

- Sammenlign grottens måde at danne billeder på med camera obscuraets (og et fotografiapparats) måde at lave billeder på.

- Diskuter hvorfor værket hedder Multiple grotto. Kom med alternative titler.

- Diskuter om den stemning der er i grotten er en ’typisk’ grotte stemning. Hvorfor / hvorfor ikke? Hvad karakteriserer ofte en grotte / hule? Sammenlign stemningen i Multiple grotto med stemningen i værket Soil Quasi Bricks.

EFTER BESØGET:

- Forsøg at overføre den splintrende og desorienterende struktur i grotten til et andet medie. I bestemmer selv om I f.eks. vil lave et digt, et maleri, en film eller et musikstykke med samme abstrakte mønster / struktur. Overvej i forlængelse af dette om I i forvejen kender nogle værker, der kan sammenlignes med Multiple grotto.

- På den internationale kunstbiennale Venedig Biennalen 2003 blev en større version af Multiple grotto udstillet under navnet La situazione antispettiva – den antispektiviske situation. Overvej hvilke betydninger denne titel tilfører værket Multiple grotto?

- Undersøg hvordan et kalejdoskop strukturerer synet. Kan denne måde at strukturere synet på overføres til andre sammenhænge? Slå eksempelvis ordet ’kalejdoskop’ (eller ’kaleidoscope’) op på Internettet og undersøg i hvilke sammenhænge det optræder. Er der noget fælles ved disse sammenhænge?

WE ONLY MEET WHEN WE MOVE

We only meet when we move er et stort, trekantet rum, i hvis midte en stærk lampe oplyser nogle sortfarvede aluminiumsstykker samt nogle farvede glasstykker, der ved hjælp af en motor roterer og dermed skifter vinkler i forhold til hinanden. Glasstykkerne er lavet af en særlig slags glas, der ændrer farve alt efter bevægelsen – både beskuerens og glassets egen bevægelse. Glasstykkerne samt aluminiumsstykkerne skaber et konstant skiftende mønster af farvet lys og skygge på væggene i rummet.

Farverne og skyggerne både indfarver og scanner det trekantede rum. Som fyrtårnet, der i en vedvarende, roterende bevægelse indtager sine omgivelser med sit lys, former de flydende farvefelter et konstant skiftende, roterende og relativt bevægelsesmønster. Hos beskueren opstår der tvivl om, hvorvidt det er rummet, glasset eller farven, der bevæger sig.

I kraft af det tidslige forløb, der opstår i det roterende glas’ bevægelse og dermed rummets skiftende farvemønster, bliver man som beskuer tvunget til at gå i dialog med den trekantede rumlige ramme for ens oplevelse. Dette rum tager man ikke for givet på samme måde som almindelige rum. I værket We only meet when we move skærper man sin opmærksomhed mod sin egen tilstedeværelse og bevægelser rundt i rummet.

ARBEJDSOPGAVER TIL WE ONLY MEET WHEN WE MOVE:

TRIN 1:

PÅ ARoS:

- Se først ind på We only meet when we move gennem ’vinduet’ The glass house. Beskriv hvad I ser. Hvilke forventninger har I til det rum, som I skal ind i? Hvilken betydning har det, at denne åbning ind mod We only meet when we move har den form, den har?

- Gå nu ind i We only meet when we move. Stil jer spredt ud i rummet, og oplev hvad der sker omkring jer. Begynd at gå rundt mellem hinanden. Hvad sker der med oplevelsen af rummet?

- Hvordan kan man beskrive den overordnede oplevelse af værket? Er det behageligt at være i rummet, uhyggeligt, eller noget helt tredje? Overvej hvilken rolle farverne spiller i denne sammenhæng.

- Forlad rummet og kom tilbage igen et øjeblik senere. Er jeres oplevelse anden gang anderledes end første gang – hvordan kan det være?

- Diskuter hvordan det ville føles, hvis rummet havde en anden form, hvis det fx var rundt eller firkantet?

- Hvordan ville det opleves, hvis det farvede lys bevægede sig hurtigere eller langsommere rundt i rummet? Ville det ændre jeres associationer og jeres måde at bevæge jer rundt på?

- Undersøg jeres egne skygger på væggene. Hvordan kan man forandre deres form og størrelse?

- Sammenlign oplevelsen af dette rum med oplevelsen af værket Triple ripple. Hvordan adskiller værkerne sig, og på hvilke punkter minder de om hinanden? Hvad kunne I bedst lide? Hvorfor?

EFTER BESØGET:

- Undersøg hvordan man kan skabe nye farver ud fra to farver. I We only meet when we move opstod der mange forskellige farver på væggene. Disse var alle sammen skabt på basis af to farver i de indfarvede glas, nemlig gul og blå. Lav et eksperiment, hvor I undersøger, hvilke farver der opstår på en hvid væg, når man holder to stykker farvet cellofan ind over hinanden foran en lyskilde, fx en almindelig lampe. Kombiner farverne rød, blå, gul på forskellige måder, og noter jer hvilke blandingsfarver, der opstår. Denne måde at blande farver på kaldes subtraktiv farveblanding, og det er det samme princip, man bruger når man blander maling. Her udgør rød, blå og gul grundfarverne. Gentag dernæst forsøget med farvede pærer i lamper, hvis lys blandes på en hvid væg. Kombiner lyset fra to elpærer i farverne grøn, rød og blå. Noter jer hvilke blandingsfarver der opstår denne gang. Denne blanding af farvet lys kaldes additiv farveblanding. Her er grundfarverne rød, grøn og blå. Snak om hvorfor der er forskel på at blande farver og farvet lys. Hvad sker der f.eks., når de tre ’subtraktive’ grundfarver blandes (cellofanstykkerne), og når de tre ’additive’ grundfarver blandes? Se evt. mere om de to farveblandingsformer på http://susanne.list.person.emu.dk/Additiv2.htm og http://susanne.list.person.emu.dk/Subtraktivtiv.htm

- Forsøg hjemme i klassen at skabe jeres egen miniudgave af We only meet when we move. Køb transparent farvet cellofan i små stykker, som I får til at rotere enten via stearinlys (som i stearinlys-juledekorationer med små ’flyvende’ engle), eller ved at udskifte skærmen på en roterende elektrisk børnelampe, der projicerer et billede op på væggen, når den drejer rundt. Lav eksperimenter med at sætte lys-anordningen ned i forskelligt formede kasser og undersøg, hvordan lyset aftegnes på kassernes inderside.

TRIN 2:

PÅ ARoS:

- Se først ind på We only meet when we move gennem The glass house. Hvorfor vil Eliasson have os til at kigge ind på det farvefyldte rum gennem en åbning? Beskriv hvordan selve formen på åbningen opleves. Ser man med det samme, at den er trapezformet?

- Gå nu ind i We only meet when we move. Stil jer spredt ud i rummet og oplev stemningen. Begynd nu at gå rundt mellem hinanden. Hvad sker der med oplevelsen af rummet?

- Find hver fem ord, I synes beskriver jeres oplevelse af værket. Sammenlign nu de ord i har fundet. Er der noget, der er kendetegnende for jeres valg af ord, eller har I haft helt forskellige associationer?

- Find ud af, hvordan værket er konstrueret. Tegn en skitse, der beskriver opbygningen af den roterende lysmekanisme, der er sat fast på siden af søjlen. Overvej hvordan den tekniske forklaring på lysfænomenet påvirker jeres oplevelse af værket.

- Diskuter om man i dette værk kan sige, at en af følgende faktorer spiller den største rolle for oplevelsen: lyset fra de farvede glasstykker, deres bevægelse, rummets form og højde, beskuerens bevægelse?

- Sammenlign den måde farvet lys påvirker vores adfærd i værket Yellow corridor med We only meet when we move? Hvilke effekter fremkalder det farvede lys hos beskueren i de to værker?

EFTER BESØGET:

- Overvej hvordan farvet lys kan skabe stemning i rum. Beskriv steder, hvor I har oplevet, at farvet lys er brugt helt bevidst til at fremkalde bestemte stemninger – hvad er kendetegnende for disse steder?

- Farve er for Olafur Eliasson aldrig et selvstændigt fænomen eller noget æstetisk mål i sig selv. Overvej den måde han bruger farver på i forhold til den måde, farver anvendes i traditionel (maler)kunst.

Olafur Eliasson siger om vores opfattelse af farver:

The experience of color is a matter of cultivation. As much as the senses and perception are linked with memory and recognition, our relation to color is closely derived from our cultural habitat. […] Even though one of the largest intercultural common constructions is the agreement about what color is (time being the alltime largest !), there is still a very large portion of individual opinion about color (unlike time). Color has in its abstraction an enormous psychological and associative potential, and even though color has been cultivated to the extreme the amount of individuallity in experiencing colors is equally extreme. This points to that color doesn't exist in itself, but only when looked at. The unique fact that color so to speak only materializes when light bounces off it into our retinal circus shows us that analyzing colors is in fact about the abiliity to analyze ourselves. (http://www.btgjapan.org/catalysts/olafur.html)

Overvej hvordan dette udsagn kan bidrage til forståelsen af We only meet when we move og de andre værker på udstillingen, hvor farver har en central rolle.

UDSTILLINGENS ØVRIGE VÆRKER

CAMERA OBSCURA, 1999

Camera obscura er en teknik, en forløber for fotografiapparatet, som blev udviklet i 1600-tallet. Lyset udefra lukkes gennem en linse ind i et mørkt rum. Derved reflekteres den ydre verden som et billede på en skærm. Selvom teknikken efterligner øjets mekanismer, fortæller billedet kun noget af sandheden. Camera obscura peger på, hvordan vores blik ikke fungerer ”fotografisk”. Vi ser ikke verden i enkeltstående udsnit, men i stadig bevægelse, i en scannende og zoomende kropslig udveksling med omverdenen.

YELLOW CORRIDOR, 1997

Det gule lys er monofrekvent. I modsætning til almindeligt hvidt lys med fuldt farvespektrum består det kun af én bølgelængde lys placeret i den gule ende af spektret. Korridoren synes farveløs, for lyset reducerer alle andre farver til en skala af gult. Til gengæld fremstår alt knivskarpt, fordi øjet har langt mindre information at behandle end normalt. Efter et stykke tid kompenserer øjet ved at producere et overskud af de manglende grundfarver rød og blå – det vil sige lilla. Når vi træder ind i det næste rum står alt derfor ved første øjekast i et lilla skær.

BEAUTY, 1993

En lampe lyser på et fint tæppe af støvregn og et velkendt fænomen opstår: en regnbue. Naturfænomenet er her placeret udenfor sin normale sammenhæng, indendørs på museet. Et enkelt skridt i en forkert retning betyder at regnbuen forsvinder. En regnbue er nemlig blot et fænomen for øjet og et produkt af en bestemt vinkel mellem øje, lys og vanddråber. Med regnbuen bliver vi gjort opmærksomme på, hvordan ethvert fænomen altid er et fænomen for en bestemt person i en bestemt sammenhæng.

SOIL QUASI BRICKS, 2003

Det intime og huleagtige rum er beklædt med en slags tredimensionelle mursten. De er lavet af komprimeret jord og brændt to gange for at få den næsten sorte farve frem. Murstenen er baseret på et komplekst geometrisk system, der gør det muligt at bygge solide strukturer uden hulrum. Dette princip findes også i naturen, fx i søjlebasalt fra Island og bikuber.

RED GREEN KALEIDOSCOPE, 2004

Kalejdoskopet består af farvet glas monteret i en struktur af rustfrit stål. Glasset er delvist spejlende og delvist transparent. I stedet for det kikkertagtige udsyn, man forventer, sprænges blikket i en kalejdoskopisk mangfoldighed af spejlinger og farvespil.

TRIPLE RIPPLE, 2004

I det cirkulære rum hænger tre runde glasskiver med et skydeskiveformet mønster og drejer langsomt rundt. Når de rammes af lyset, skabes et moiré-lignende skyggespil, der indhyller hele rummet og den beskuer, der træder ind. Rummet forandrer sig konstant i en skiftende bevægelse og ændrer karakter i takt med tiden. Vi træder ind i rummet på tværs af værkets egen tid, og derfor vil to personer ikke opleve det samme i rummet.

UNTITLED, 1998

Tilsyneladende fastfrosset står en søjle af vanddråber midt i rummet. Dråbernes lodrette fald synes at stivne i det blinkende stroboskop lys, der punktvist ophæver vandets naturlige bevægelse. Vand, der falder lodret ned, er vi mere end fortrolige med fra regnvejrets silende strøm. Her standses dråbernes fald kortvarigt, og vi kan betragte dråbernes egen tid som et isoleret fænomen.

THE GLASS HOUSE, 2003

Et snit i arkitekturen danner et vindue mellem to af udstillingens rum. Åbningen har form som et trapez. Ser man trapezformen fra en bestemt synsvinkel og afstand, fremstår dens linjer som en perspektivisk forkortning. Man bliver derfor i tvivl om, hvorvidt det er væggen eller vinduet, der perspektivisk ”har ret”. Ligesom Camera obscura giver The glass house mulighed for at se et kontrolleret udsnit af det efterfølgende rum.

THE CUBIC STRUCTURAL EVOLUTION PROJECT, 2004

I Juniormuseet på niveau 3 kan alle deltage i udviklingen og konstruktionen af en fælles struktur. Materialet er hvide legoklodser, som børn og voksne sammensætter i stadig nye og foranderlige konstellationer. Værket dekonstrueres og rekonstrueres i en uendelig proces.

KOLOFON

Udstillingen Olafur Eliasson – Minding the world er tilrettelagt af museumsinspektør Gitte Ørskou og vikar Tine Vindfelt. Udstillingen bliver vist på ARoS Aarhus Kunstmuseum i perioden 8.oktober 2004 – 16.januar, 2005

Tak til Kirsten Drews & Finn E. Rasmussen for gennemlæsning af materiale og ideer til yderligere matematiske opgaver.

Undervisningsmaterialet er udarbejdet af udstillingsassistenter Nanna Liengård Ruge & Bodil Johanne Monrad  

Aros Allé 2 | 8000 Århus C. | T 8730 6600 | F 8730 6601 | info@aros.dk

Sitemap     English